www.archive-dk-2013.com » DK » B » BASISINDKOMST

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".

    Archived pages: 131 . Archive date: 2013-08.

  • Title: Startside
    Descriptive info: .. Startside.. Om os.. Om basisindkomst.. Ide og historie.. Litteratur og links.. Kontakt.. Lille indføring i politisk retorik og filosofi.. Af Erik Christensen.. Hvad siger man til det dominerende politiske mantra om ret og pligt?.. Arbejdssamfundets logik: "Noget for noget".. Rettigheder og pligter hører sammen: Et tilsyneladende skudsikkert retorisk forsvarsværk.. Læs mere: Lille indføring i politisk retorik og filosofi.. Sådan stemmer du for basisindkomst i EU.. Hvem kan underskrive?.. Enhver over 18 år som er dansk statsborger eller herboende EU borger.. Læs mere: Sådan stemmer du for basisindkomst i EU.. Gode argumenter for basisindkomst.. 1.. Alle skal have noget at leve af.. Vi accepterer ikke, at nogen ligger og dør af sult på gaden.. Denne materielle sikkerhed har vi allerede for længst etableret (i den mest civiliserede del af verden), så materielt set har vi råd til det.. Derfor kan vi lige så godt sørge for den materielle sikkerhed uden omsvøb, dvs.. give alle mennesker en grundydelse, der sikrer deres overlevelse.. 2.. Det kan netop altid betale sig at arbejde.. , hvis man har en basisindkomst.. Det er kun med en ubetinget basisindkomst, det fuldt ud altid vil kunne betale sig at tage et arbejde, fordi arbejdsindtægten ikke bliver modregnet i basisydelsen.. Det kan betale sig at arbejde uanset hvor få timer, man arbejder og uanset hvor lav løn, man får for det.. 3.. Integrationen vil blive lettere.. - både for indvandrere og for ressourcesvage danskere - når den enkelte har mulighed for at arbejde på et bredt spektrum af vilkår: få eller mange timer og høj eller lav løn.. Der skal ikke så mange sær- og hjælpeforanstaltninger til for at sluse folk ind på arbejdsmarkedet, og det vil være lettere at få mange indsluset, hvis de ikke behøver arbejde på fuld tid, fordi de under alle omstændigheder har deres basisindkomst.. 4.. Man kan undgå socialt bedrageri.. og kassetænkning i vidt omfang, når alle har ret til en fast ydelse uden betingelser.. Så undgår man en masse kontrol, mistænkeliggørelse og naboangiveri, og man undgår, at socialrådgivere og andre kommunalt ansatte skal nedlade sig til at være vindueskiggere og dyneløftere.. 5.. Bureaukratiet kan skæres kraftigt ned.. , når alle får den samme grundydelse.. En masse sagsbehandling, kontrol og aktiveringsanstrengelser bliver overflødiggjort,  ...   socialismen: TRYGHED.. De svage bliver beskyttet af fællesskabet, og de bliver det på en måde, som ikke er ydmygende, fordi basisindkomsten er et simpelt retskrav.. 11.. Basisindkomst sikrer den enkeltes VÆRDIGHED.. Modsat andre former for offentlig velfærd og privat godgørenhed er den enkelte helt fri for underdanighed og stempling.. Når basisindkomsten er en ydelse, alle har ret til, er der ingen, der skal stå med hatten i hånden over for en sagsbehandler.. Enhver er her sin egen herre.. 12.. Basisindkomst er en videreudvikling af demokratiet.. Basisindkomst er den næste store udvikling af demokratiet, efter ytringsfriheden, valgretten og menneskerettighederne.. Med en grundlæggende økonomisk rettighed i form af en basisindkomst kan samfundet bevæge sig fra et økonomisk domineret lønarbejdssamfund til et demokratisk borgersamfund.. Hvis økonomer og politikere påstår, at samfundet ikke har råd til basisindkomst, så tro dem ikke.. , for samfundet HAR råd til det.. For det første er det allerede en kendsgerning, at alle i et moderne samfund er sikret et eksistensminimum (omend på andre betingelser end en ubetinget basisindkomst), og for det andet er de økonomiske modeller, som politikerne støtter sig til, ikke naturlove.. De er lavet af mennesker ud fra nogle bestemte grundprincipper og synspunkter.. Hvis økonomerne ville, kunne de bruge deres faglige dygtighed til at udvikle andre økonomiske modeller ud fra andre grundprincipper.. Søg.. Nyheder.. Klage over DR Detektor.. Der er indgivet en klage over DR’s Detektor-program 23.. maj 2013 for – stik imod programmets eget formål - ukritisk at viderebringe en udokumenteret påstand som om den var en videnskabeligt fastslået kendsgerning.. Påstanden er, at øget udbud af arbejdskraft i sig selv skaber øget efterspørgsel efter arbejdskraft, uanset om samfundet har høj arbejdsløshed eller ej.. Afstemning om basisindkomst i EU.. Man kan nu afgive sin stemme til fordel for ubetinget basisindkomst i hele EU.. Se.. vejledning her.. , eller gå direkte til.. afstemningssiden.. , som også rummer al yderligere information.. Formularer på dansk til underskrifter kan downloades.. herfra.. Udfyldte formularer sendes til den angivne adresse.. Vi har også produceret nogle.. løbesedler.. med information om borgerinitiativet, som kan bestilles ved henvendelse til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots.. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Desuden en.. plakat.. , som frit kan downloades og distribueres..

    Original link path: /
    Open archive

  • Title: Startside
    Original link path: /startside/
    (No additional info available in detailed archive for this subpage)

  • Title: Organisation | Table
    Descriptive info: Vision og strategi.. Vedtægter.. Bestyrelse.. Bliv medlem.. Nyhedsbrev.. Arkiv.. \.. Underkategorier..

    Original link path: /Table/Organisation/
    Open archive

  • Title: all | Om basisindkomst
    Descriptive info: Hvad er basisindkomst.. Fordele og ulemper.. Finansiering af basisindkomst.. Filmen Grundeinkommen.. Definition.. Argumenter.. Finansiering..

    Original link path: /Om-basisindkomst/all/
    Open archive

  • Title: all | Ide og historie
    Descriptive info: Seneste artikler.. Artikler 1990-1999.. Artikler 2000-2010.. Fortalere for basisindkomst.. Internationale initiativer.. Konferencer og arbejdsgrupper.. Artikler om basisindkomst.. Dansk debat 1990-1999.. Dansk debat 2000-2010..

    Original link path: /Ide-og-historie/all/
    Open archive

  • Title: BIEN Danmark
    Descriptive info: Email dette link til en ven.. Luk vindue.. Email til.. Afsender.. Din email.. Emne.. Send.. Annuller..

    Original link path: /component/com_mailto/link,bb0c6c9278b8bda5c79bee86d93af2b92ec6b027/template,rt_afterburner/tmpl,component/
    Open archive

  • Title: Lille indføring i politisk retorik og filosofi | Artikler om basisindkomst | Ide og historie
    Descriptive info: Lille indføring i politisk retorik og filosofi.. Alle er enige om ret og pligt.. Når der diskuteres arbejdsmarkeds- og socialpolitik, hvor socialdemokrater er med, hører man altid, at politikkens grundlag er princippet om ret og pligt.. Hvis man modtager dagpenge eller kontanthjælp, har man altid pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, pligt til aktivering eller at udføre et nyttejob, som det hedder i dag.. Hvis nogen problematisere eller benægter det, stiller man sig uden for det gode selskab, ja så antaster man hele den danske arbejdsmarkeds- og socialmodel.. Det er regeringen og hele den borgerlige opposition enige om.. Mellem ligemænd er ret og pligt en indlysende retfærdig norm.. Helt overordnet må man også indrømme, at den moralske norm om ret og pligt er en meget stærk norm for enhver gruppe eller organisation.. For en gruppe af ligestillede medlemmer, kan man ikke argumentere imod, at det er naturligt at alle medlemmer af gruppen eller organisationen bør have samme rettigheder og pligter.. Når man gives nogle rettigheder af fælleskabet, er det også naturligt at være underlagt nogle pligter i fælleskabet.. Socialdemokratiet og mere generelt "den danske model" har tilsyneladende fundet et slogan, som alle må bøje sig for.. Ingen synes at kunne skyde igennem denne retoriske forsvarsmur.. Modargument: Tidligere brugt som slogan for frigørelse - nu brugt som tilsløring af undertrykkelse.. Umiddelbart synes socialdemokrater også at stå stærkt, når de kan henvise til arbejderbevægelsens historie som argument for, at partiet altid har kæmpet for sammenhængen mellem rettigheder og pligter, fordi der på de gamle røde faner stod: "Gør din pligt, kræv din ret".. Hvad mente den tidlige arbejderbevægelse egentlig med sit slogan.. Et nøjere studium viser, at den mente noget helt andet end socialdemokrater i dag.. Nemlig nærmest det modsatte (Christensen 2002).. Krav om lige rettigheder og pligter vendt mod overklassen.. Da Socialdemokratiet var en klar underklassebevægelse i 1870'erne, blev sloganet "gør din pligt, kræv din ret" forstået som et politisk kamp-slogan for nye rettigheder (bl.. a.. lige og almindelig valgret, ret til undervisning, religionsfrihed og ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed) og vendt mod overklassens privilegier (bl.. manglende indkomst- og arveskattepligter).. Man kæmpede for lige rettigheder (underklassen manglede rettigheder) og for lige pligter, overklassen levede ikke op til alle samfundsmæssige pligter, hvorfor de skulle pålægges flere pligter.. Krav om reducerede rettigheder og særlige pligter vendt mod underklassen.. I dag er klasseforholdene helt anderledes, og Socialdemokratiet et helt andet parti.. Socialdemokratiet repræsenterer ikke en underklasse, men snarere en dominerende middel- og overklasse, vil de fleste sige.. I dag bruger Socialdemokratiet princippet om ret og pligt til at retfærdiggøre overklassens (de fuldtidsarbejdende) fastholdelse af de marginaliserede (arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere) som en andenrangs arbejdskraft (i aktivering, nyttejob) ved at pålægge dem en særlig pligt til at arbejde for deres overførselsindkomst.. I dag bliver sloganet brugt til at legitimere, at kontanthjælpsmodtagere har færre rettigheder (ikke ret til almindelig lønarbejde, ikke ret til at optjene ret til dagpenge) og særlige pligter (pligt til aktivering, at udføre nyttejobs).. Hvor det tidligere var et element i skabelsen af universelle rettigheder og pligter og dermed ophævelse af klasseskel, er det i dag et element i retfærdiggørelsen af en ny klassedeling med grupper, der har særlige rettigheder og pligter.. Den historie viser, at den generelle norm er blevet brugt forskelligt i forskellige perioder af arbejderbevægelsens historie, og at normen kræver lighed, hvis den skal være retfærdig.. Når der er ulighed, kan den bruges af en overklasse til at tilsløre og legitimere en ulighed.. Modargument: Man glemmer retten til arbejde og prioriterer arbejdspligten.. Den tidlige arbejderbevægelse kæmpede ikke for en ret til lønarbejde og for fuld beskæftigelse.. Det er et senere krav fra arbejderbevægelsen.. "Retten til arbejde" blev markeret som en ny rettighed, da man ændrede grundloven i 1953, hvor det i § 75 stk.. 1, hedder at " til fremme af almenvellet bør tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.. " Men denne grundlovsbestemmelse er kun udtryk for et mål, og giver ifølge statsretskyndige ikke den enkelte arbejdsduelige borger et krav på umiddelbar ansættelse i det offentlige.. I grundloven findes også en ret til offentlig støtte, hvis man ikke kan klare sig selv: "Den der ikke selv kan ernære sig og sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.. " (§ 75 stk.. 2).. Denne bestemmelse forstås således, at der påhviler alle en forpligtelse til selvforsørgelse, og at der sekundært findes en ret til offentlig forsørgelse.. I velfærdsstatens storhedsperiode i 1960'erne og 70'erne var et element i forståelsen af forholdet mellem ret og pligt, at man havde ret til lønarbejde, der ganske vist ikke var grundlovssikret, og at staten havde pligt til at sikre fuld beskæftigelse.. Målsætningen om fuld beskæftigelse hang tæt sammen med "pligten til selvforsørgelse" i grundloven.. Hvis man slækkede på kravet til fuld beskæftigelse, måtte man også slække  ...   har ret til en ubetinget basisindkomst, fordi alle udfører et ubetalt samfundsnødvendigt arbejde, der er afgørende for det formelle arbejdsmarkeds funktion.. Med en sådan fortolkning bruger man ret og pligt sloganet frigørende ligesom den tidligere arbejderbevægelse ved at føre en kamp for en ny rettighed.. Borgersamfundets logik: "Noget for ingenting".. Sikring af et eksistensminimum er en menneskeret.. Argument for en ubetinget basisindkomst: Gensidighedsnormen -"Noget for noget" - må underordnes en omsorgsnorm - "Noget for ingenting".. Det populære princip om "noget for noget" - at man må give for at få noget - at man må bidrage til samfundet for at få ret til at få nogle ydelser fra samfundet - ses af de fleste, som noget fundamentalt for samfundets moral og sammenhængskraft.. Nogle taler fint (sociologisk eller filosofisk) om et reciprocitetsbegreb.. Det betyder bare gensidig udveksling.. Der må være en gensidig udveksling mellem medlemmerne af et samfund.. (Gouldner 1973).. Som tidligere berørt forudsætter reciprocitetsprincippet ideelt set en vis lighed mellem medlemmerne, som aldrig findes.. Derfor kan reciprocitetsprincippet aldrig være det eneste moralske princip for samfundet.. For at et samfund kan eksistere, må der også fungere en omsorgsnorm, der siger, at samfundet giver "noget for ingenting".. Reciprocitetsnormen retfærdiggør forpligtelsen til at hjælpe dem, der har hjulpet dig, mens omsorgsormen retfærdiggør forpligtelsen til at hjælpe som følge af andres behov.. Hvis reciprocitetsnormen gøres til den dominerende norm, vil den langsomt undergrave en omsorgsnorm.. Hvorimod man vil opnå et mere stabilt samfund, hvis omsorgsnormen ses som samfundets grundlag, og reciprocitetsnormen er sekundær og fungerer ovenpå omsorgsnormen.. Først når alle er sikret et ubetinget eksistensminimum - har fået "noget for ingenting" - er "noget for noget" en velfungerende og god samfundsmæssig norm.. Argument for en ubetinget basisindkomst: Det er en menneskerettighed - og til en menneskerettighed hører ingen særlig arbejdspligt.. De grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union siger bl.. , at den menneskelige værdighed er ukrænkelig og at ethvert menneske har ret til livet.. Indenfor det nuværende økonomiske system er livet afhængigt af, at man får sine grundlæggende materielle behov dækket.. Det kan ske ved en ubetinget basisindkomst, der kan danne fundament for udøvelsen af de andre rettigheder.. Det særlige ved en menneskerettighed er, at den er selvindlysende og som sådan en rettighed, man ikke skal gøre sig fortjent til eller yde noget for at få.. Hvis man eventuelt skal tale om forpligtelser i forbindelse med disse, er det forpligtelsen til at være med til at sikre at andre også sikres disse rettigheder og en forpligtelse til at støtte de politiske instanser, der sikrer og beskytter disse menneskerettigheder.. Argument for en ubetinget basisindkomst: Det er en samfundsdividende af vor fælles arv, hvortil der ikke kan knyttes nogen arbejdspligt.. Det moderne samfund er et enormt produktivt socialt system, der har akkumuleret en stor mængde fysisk kapital og intellektuel kapital (viden organisatorisk knowhow), som tidligere generationer har skabt.. Det er en samfundsarv, som den nuværende generation har arvet.. (Alperovitz, Gar and Lew Daly (2008)).. Men det, der frembringes i dag, tilskrives af de fleste udelukkende de nulevende enkeltindividers indsats og arbejde, skønt meget af det er frugten af tidligere generationers indsat.. Et væsentligt kriterium for at vurdere om noget er retfærdigt, er om det er fortjent.. Hvis man har skabt noget igennem sit arbejde eller viden er det fortjent og retfærdigt.. Hvis man får noget, man ikke har fortjent er det udbytning af andre og uretfærdigt.. Vores store fælles, kollektive arv er ud fra en sådan betragtning ufortjent, idet den ikke kan tilskrives enkeltindividers indsats.. De nulevende mennesker har ikke skabt og fortjent hele det samfund, de lever i.. Derfor er det naturligt, at en del af denne arv bliver udbetalt som en løbende ubetinget basisindkomst, som en samfundsdividende, hvortil der naturligvis ikke kan knyttes nogen arbejdspligt.. Det vil skabe et demokratisk borgersamfund med lige muligheder for alle.. Kortfattet strategi for en diskussion af princippet om ret og pligt/"noget for noget".. Gør opmærksom på at princippet bliver misbrugt i dag - det var tænkt som et frigørende slogan - nu bliver det brugt til at retfærdiggøre undertrykkelse.. Gør opmærksom på at begreberne ret og pligt kan fortolkes meget forskelligt - Hvilke rettigheder og hvilke pligter? Universelle eller pligter for særlige grupper?.. Der er forskel på et arbejdssamfund, hvor markedet dominerer og et borgersamfund hvor borgerrettigheder sætter en ramme for markedet.. Et borgersamfund bygger på en ubetinget basisindkomst, at man får "noget for ingenting" eller en gave fra de tidligere generationer.. Først derefter er normen om "noget for noget" en velfungerende og god samfundsmæssig norm.. Litteratur:.. Alperovitz, Gar and Lew Daly (2008) Unjust Desserts.. How the Rich are taking our common Inheritance.. The New Press.. London.. Christensen, Erik (2002) Rettigheder og pligter i et velfærdshistorisk perspektiv.. I: Nordisk Sosialt Arbeid, Vol.. 22, Nr.. 4, s.. 226-233.. Gouldner, Alvin W.. (1973) The Importance of Something for Nothing.. I: For Sociology.. Renewal and Critique in Sociology Today '.. New York: Basic Books.. Inc.. Publ.. 1973: 260-299.. Næste..

    Original link path: /Artikler-om-basisindkomst/lille-indforing
    Open archive

  • Title: BIEN Danmark
    Original link path: /component/com_mailto/link,ca3e3c8f06f9bb9ebb4337e433557db7a7d22985/template,rt_afterburner/tmpl,component/
    (No additional info available in detailed archive for this subpage)

  • Title: Sådan stemmer du for basisindkomst i EU | Artikler om basisindkomst | Ide og historie
    Descriptive info: Sådan stemmer du for basisindkomst i EU.. Du trykker på dette link:.. EU Underskrifts-indsamling for Ubetinget basisindkomst.. for at underskrive.. Kig eventuelt lidt rundt på den meget informative side!.. Vejledningen for at underskrive (men det er nu ikke svært).. :.. Tryk på den store "Skriv under nu knap".. Så kan du vælge at få teksten på dansk øverst til højre i rammen.. Tryk på "støt knappen".. Angiv dit hjemland, nederst til venstre  ...   fødedato skrives f.. således:.. 24.. /11/1945.. Husk at markere de 2 firkantkasser af (sæt curseren i kassen og venstretryk en gang).. Indtast de 4 underlige tal/bogstaver i det blå felt.. Er de svære at læse, så tryk på det runde C med pil på ude til højre, så kommer der 4 nye tegn.. (Du kan også trykke på højtaleren og få tegnene læst højt).. Til sidst trykker du på send knappen.. Forrige..

    Original link path: /Artikler-om-basisindkomst/sadan-stemmer-du
    Open archive

  • Title: BIEN Danmark
    Original link path: /component/com_mailto/link,c7b8d397bd31dbce31de00840d87e9eefc1184a5/template,rt_afterburner/tmpl,component/
    (No additional info available in detailed archive for this subpage)

  • Title: Hvad er basisindkomst? | Definition | Om basisindkomst
    Descriptive info: Hvad er basisindkomst?.. Hvad er basisindkomst?.. Basisindkomst, eller borgerløn, er en reform af velfærdssamfundet.. Internationalt (d.. v.. s.. af BIEN: Basic Income European Network) defineres basisindkomst, som en form for minimumsindkomstgaranti, der adskiller sig fra andre overførselsindkomster ved: 1 at den bliver udbetalt til alle individer og ikke til husholdninger eller familier.. at den bliver udbetalt uafhængig af anden indkomst og formue.. at den bliver udbetalt uden en arbejds- eller aktiveringspligt.. En god introduktion til, hvad basisindkomst er, kan ses i filmen.. Grundeinkommen.. , af Enno Schmidt Daniel Häni, med danske undertekster af Per Sørensen og Karsten Lieberkind.. Filmen kan ses.. her.. Den danske borgerlønsbevægelse opfatter herudover borgerløn som en ubetinget ret til en indkomst for alle danske statsborgere og andre med lovligt, varigt ophold i Danmark af en sådan størrelse, at det er muligt af leve af den, om end på et beskedent niveau.. Hvordan får samfundet råd til det?.. Borgerløn er et grundbeløb, som borgerne tildeler hinanden ud fra tanken om, at vi alle bærer et ansvar for hinandens trivsel, og at denne trivsel forudsætter stor personlig frihed.. Borgerløn er ikke nogen fyrstelig gage.. Beløbet vil formentlig ligge et sted mellem folkepension og arbejdsløshedsunderstøttelse og kan varieres efter alder eller på anden vis.. Den endelige udformning er i sidste ende en politisk beslutning.. Der anvendes i dag enorme ressourcer på administration og kontrol af et stadigt stigende antal regler og cirkulærer i det offentlige.. Med en borgerløn, der er ens for alle, vil vi kunne spare de økonomiske ressourcer der anvendes på administration og kontrol af overførselsindkomster.. Borgerløn vil med nogle skattetekniske ændringer stort set kunne finansieres med det beløb, som i dag bruges til overførselsindkomster og administration heraf.. Borgerlønsbevægelsen har udarbejdet flere finansieringsmodeller for, hvordan en betingelsesløs grundindkomst kan etableres  ...   fører i dag en personalepolitik med fleksible arbejdsforhold, da det fremmer medarbejdernes samarbejdsvilje, trivsel og produktivitet.. Tiden er moden til at anvende denne erfaring på forholdet mellem samfundet og dets borgere.. Kort og godt: større frihed for os alle til at kunne gøre det vi gerne vil, når vi gerne vil.. Hvorfra kommer ideen med borgerløn?.. I nyere tid er ideen udviklet flere forskellige steder, især i sidste halvdel af forrige århundrede.. I Danmark blev begrebet for alvor kendt gennem bogen ”Oprør fra Midten” i slutningen af 1970’erne.. Siden er ideen blevet mere og mere aktuel.. Det omfattende bureaukrati og de mange kontrolinstanser skaber splittelse og utryghed i befolkningen, stik imod de oprindelige visioner for velfærdssamfundet.. Det nødvendiggør en nytænkning af dets indretning.. Indførelse af borgerløn vil kunne bringe velfærdssamfundet på sporet igen og samtidig føre det videre ind i fremtiden.. Får vi ikke et nyt klassesamfund med en underklasse, som kun lever af borgerløn?.. Et af de største klasseskel i det nuværende samfund er skellet mellem dem, der har arbejde og dem, der ikke har.. Det er en opdeling, der sætter dybe spor i samfundslivet og i vores egen bevidsthed.. Det fåtal, der i fremtiden vil ønske at leve udelukkende af borgerløn, vil blive betragtet som ligeværdige borgere – ligesom vi i dag betragter pensionister som ligeværdige borgere, selv om de kun har folkepensionen at leve af.. Desuden er borgerlønnen jo ens for alle, så den vil aldrig i sig selv kunne virke diskriminerende.. I et samfund med en betingelsesløs borgerløn for alle og med et bredere arbejdsbegreb end det nuværende, vil det være muligt at udvide den enkeltes ret til at afstemme balancen mellem ”ydelse” og ”nydelse” gennem hele livet, samtidig med at det altid vil kunne betale sig at arbejde..

    Original link path: /Definition/hvad-er-basisindkomst
    Open archive


  • Archived pages: 131